Projekter i 2019-2024 (såvel afsluttede som igangværende)
Nedenstående opgaver er eksempler på nogle de opgaver, jeg som freelancer har arbejdet med:
- Kunde: Stor it-leverandør
Ifm. modernisering af en eksisterende it-løsning, har jeg assisteret kunden med As-Is procesafdækning, procesoptimering samt To-Be procesmodellering. Vi har gennemført 2 ganske omfattende forløb, hvor resultaterne herfra indgår som grundlag for det nye systemdesign. Siden hen er procesdokumentationen også anvendt ifm. aftestning og træning i det nye system.
Min rolle: proceskonsulent. Ydelse(r): værdiskabende procesoptimering.
- Kunde: Mellemstor dansk handelsvirksomhed
Ifm. et ønske om en øget digitalisering af virksomheden – som led i virksomhedens nye strategiplan, har kunden ønsket at implementere en ny økonomiløsning. Løsningen omfatter alle processer i virksomheden. Ledelsen havde ønsket en uvildig rådgivning ifm. bl.a. afdækning af behov, optimering af processer samt fremstilling af beslutningsgrundlag for en løsning, der passer til virksomhedens behov nu og de næste 5-8 år. Herudover har assistancen omfattet fremstilling af udbudsmateriale, evaluering af it-leverandører til endeligt valg af leverandør. Projektet er afsluttet.
Min rolle: ledelsesrådgiver og projektleder. Ydelse(r) *: forretningsanalyse, systemanskaffelse & 360° projektledelse.
- Kunde: Større dansk forsyningskoncern
- Ifm. et ønske om også at blive GDPR-compliant på et CRM-system, igangsatte vi først en omfattende oprydning af kundedata, for senere at forberede og implementere en GDPR-motor, som successivt anonymiserer kundedata efter opsatte regler. Projektet er afsluttet.
Min rolle: projektleder. Ydelse(r) *: 360° projektledelse samt forandringsledelse i projekter.
2. Ifm. med en planlagt fornyelse og sammenlægning af flere afregningssystemer – til ét samlet system, blev der iværksat et meget stort og omfattende dataoprydnings-spor, som en del af det samlede projekt. Projektet er afsluttet
Min rolle: projektleder. Ydelse(r) *: 360° projektledelse samt forandringsledelse i projekter.
3. Ifm. med eksekvering af koncernens forretningsstrategi var det besluttet at integrere sine bredbåndsydelser med 2 andre nationale/regionale netoperatører, så koncernen kan sælge sine ydelser på andre net. Opgaven har omfattet en grundig procesanalyse ift. de forretningsmæssige behov, kortlægning heraf samt opstilling af funktionalitetskrav ift. øget systemunderstøttelse. Efterfølgende er den understøttende applikation integreret teknisk og implementeret i 4 samarbejdende organisationer. Projektet er afsluttet.
Min rolle: projektleder & proceskonsulent. Ydelse(r) *: 360° projektledelse samt forandringsledelse i projekter.
4. Kunde: Mellemstort analysefirma og it-leverandør
Ifm. med et ønske om at kunne tilbyde kunderne endnu bedre viden til håndtering af basal analyse samt implementering af digitale værktøjer til understøttelse heraf, blev der igangsat et projekt, som havde fokus på først at få afdækket og optimeret implementeringsprocesserne. Dernæst tog vi fat på etablering af nødvendige værktøjer, udarbejde dokumentation samt skabe forankring af ”alt det nye” i egen organisation. Projektet er afsluttet.
Min rolle: ledelsesrådgiver, proceskonsulent & projektleder. Ydelse(r) *: værdiskabende procesoptimering, forandringsledelse i projekter & 360° projektleder.
5. Kunde: Mellemstor produktionsvirksomhed
Virksomheden havde tidligere investeret et tocifret millionbeløb i et nyt, digitalt produktionsudstyr, som skulle integreres til virksomhedens ERP-løsning. Man havde fået gjort forskellige forberedende tiltag, uden at der var eksekveret på at få integreret de to teknologiske platforme.
Jeg blev tilknyttet virksomheden som rådgiver for ledelsen ift. forandringsledelse og etablering af strukturer og processer omkring integrationen. Herudover at sikre at underleverandører leverede de fornødne ydelser. Dvs. jeg har fungeret som intern projektleder for at sikre at de lagte planer blev ført ud i praksis med de interne og eksterne ressourcer, som var til rådighed. Projektet er afsluttet.
Min rolle: ledelsesrådgiver & projektleder. Ydelse(r) *: forandringsledelse i projekter & 360° projektleder.
6. Kunde: Større produktionsvirksomhed
Virksomheden har produktionsfaciliteter forskellige steder i verden og agerer som global spiller indenfor sit specifikke produktområde. Koncernen anvender et Microsoft AX ERP-system. Fra både forretnings- og IT-ledelsens side har der længe været et ønske om en mere struktureret og styret tilgang ifm. med forbedringer og ændringer til ERP-systemet.
Første del af opgaven har været at få etableret en IT Governance model med tilhørende processer, værktøjer mv. samt understøttende porteføljestyring. Dernæst er modellen under udrulning i resten af organisationen, så der kan opnås ”buy-in” på den, lige som det skal tilsikres, at den følges og anvendes i praksis. Opgaven forventes afsluttet i løbet af 2024.
Min rolle: ledelsesrådgiver & projektleder. Ydelse(r) *: forandringsledelse i projekter & IT Management.
- Kunde: Større handelsvirksomhed
Virksomheden er en større spiller indenfor handel og logistik i Norden, og har dermed store ambitioner om en endnu bedre anvendelse af IT til understøttelse af sine forretningsprocesser. ”Projektpaletten” bestod af et stort antal komplekse projekter, som f.eks. 1) overgang til ny webshop, 2) store forbedringer og øget IT-understøttelse med AX ERP, 3) fortsat udvikling af RPA/automatisering, 4) omlægning af drift på flere platforme samt 5) implementering af en række tiltag som udstikker af en sikkerhedsanalyse o.m.a.
I forbindelse med at virksomhedens IT-chef blev sygemeldt gennem en længere periode, har jeg været tilknyttet som interim IT-chef, med ansvar for 7 medarbejdere, som arbejder på ovennævnte opgaver.
Først fik jeg skabt overblik over alle opgaver og deres indbyrdes sammenhænge og et nyt, enkelt planlægningssystem er blevet taget i anvendelse og giver et godt styringsgrundlag. Samtidigt er implementeringen i fuld gang af de mange opgaver. Der er løbende opfølgning og sparring på opgaveløsningen. Aftalen med virksomheden er foreløbigt forlænget to gange.
Min rolle: ledelsesrådgiver & projektleder. Ydelse(r) *: projektledelse, procesledelse og forandringsledelse.
*) Iht. Ydelsesbeskrivelserne på www.sekkelundandersen.dk