Uddannelse

Træning, uddannelse og udvikling af kompetencer er et væsentligt element i en virksomheds udvikling. Og især når træningen skal understøtte kritiske og/eller vigtige initiativers gennemførelse. Vi har mange års erfaring med deltagerinvolverende kurser, som tager udgangspunkt i praktiske situationer og cases, så deltagerne selv kan afprøve de teorier og værktøjer, som bliver gennemgået. Vi afholder flere niveauer af træning, som naturligvis også kan tilpasses din virksomheds specifikke behov.

Procesforståelseskursus

Som konsulenter for såvel private som offentlige kunder, oplever vi ofte et ønske om, at vi bør udfordre dem på deres forretningsprocesser og dermed bidrage til at sikre, at de forskellige projekter kan implementeres i overensstemmelse med de forventninger, som både medarbejderne og ledelsen har.

Ved at arbejde en procesorienteret tilgang ind i jeres organisation, kan vi i fællesskab sikre, at f.eks. nyindkøbte it-systemer understøtter de forretningsmæssige krav, og at brugernes oplevelse af værdiskabelsen bliver større. Procestilgang handler om at forretningsprocesserne bliver bearbejdet, optimeret og modelleret mod den fremtidige brug – ud fra et fælles, forstået og accepteret grundlag.

Kurset i Procesforståelse henvender sig til en bred målgruppe som superbrugere, it-medarbejdere, projektledere, digitaliseringsmedarbejdere, forandringsagenter og ledere, som har behov for at forstå procestilgangen, og hvad en øget fokus på den – kan betyde for gevinstrealiseringen. Ved at deltage i kurset, etableres der et fælles sprog og en stærk og veldokumenteret referenceramme.

Få detaljer og praktiske informationer i Faktabladet!

Proceskonsulentkursus

Som leder eller medarbejder, der arbejder med digitalisering og generel optimering på din arbejdsplads, skal du træffe mange valg i en hektisk hverdag. Vi har udviklet et kompetence-opbyggende uddannelseskoncept, der bygger bro i spændingsfeltet mellem organisation, processer og it. Konceptet bygger på mange års erfaring med planlægning, implementering, gevinstrealisering mv. af it-implementeringer i både offentlige som private organisationer.

Målet med uddannelsen er at give nøglemedarbejdere, digitaliseringsmedarbejdere, projekt-ledere og mellemledere en række stærke værktøjer inden for procesledelse, der gør dem i stand til at løse de udfordringer, som vejen mod digitaliseringen af Danmark er brolagt med.

Kurset er meget værktøjs- og anvendelsesorienteret, så deltagerne kan bruge de gennemgåede teorier og værktøjer på egne projekter – umiddelbart efter uddannelsen. Såvel offentlige organisationer, som f.eks. Odense Kommune, Nordsjællands Digitaliseringssamarbejde og Herning Kommune samt private virksomheder, bl.a. Fynbus, SE og Eniig, har haft meget positive erfaringer med uddannelsen.

Få detaljer og praktiske informationer i Faktabladet!

“Det vigtigste for mig var at få en klar og grundig gennemgang af teorien og værktøjerne. Dette ønske fik jeg opfyldt.

Underviseren var god til at stoppe op i undervisningen og køre ud af de tangenter, som kursusdeltagerne havde brug for.

En yderligere fordel ved at have haft flere kolleger på kurset er, at vi nu har en fælles forståelses-ramme, når analyserne spreder sig i organisationen. Jeg kan uden tvivl anbefale kurset til andre.”

Timm Frank

Projektleder og proceskonsulent, Odense Kommune

“Indholdet var selvfølgelig det væsentligste kriterie, men vi lagde mindst lige så meget vægt på, at underviser var en konsulent, der til dagligt arbejder med forandringsledelse for en virksomhed, og som har stor indsigt i, hvordan kommunerne fungerer i dagligdagen.

Procesarbejde handler rigtig meget om metode og ”hands-on” praktik, og derfor har vi været meget tilfredse med at samarbejde med en af de leverandører, vi også samarbejder med i andre henseender, frem for et decideret uddannelseshus.”

Jakob Scheel Theisen

Digitaliseringskonsulent, Helsingør Kommune

“Et interessant og udbytterigt kursus, som gav en god introduktion til værktøjerne og idéen bag procestilgangen.”

Timm Frank

Projektleder og proceskonsulent, Odense Kommune